Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

Samarbejd om tilmelding til ungdomsuddannelse

Når dit barn går i grundskolens 9. og 10. klasse skal hun/han tilmeldes 10. klasse eller ungdomsuddannelse via internettet.
Ansvarlig Jens Lycke Wind
Opdateret 28.10.2013

Tilmelding til ungdomsuddannelse for elever i grundskolens 9. og 10. klasse sker elektronisk via optagelse.dk.

Tilmeldingen sker i samarbejde mellem UU-vejlederen, grundskolen, den unge og dig som forælder.

I store træk ser tilmeldingsforløbet således ud:

  1. Eleven færdiggør i 9./10. klasse sin uddannelsesplan på www.minuddannelse.net.
  2. UU-vejlederen overfører den unges uddannelsesplan til optagelse.dk.
  3. Eleven går ind på optagelse.dk og søger sin ungdomsuddannelse. Fanebladene 'Personlige oplysninger', 'Grundlag' og 'Uddannelsesønske' udfyldes.
  4. Når uddannelsesplanen er helt udfyldt i optagelse.dk, parathedsvurderer UU-vejlederen den unge.
  5. Hvis UU-vejlederen har vurderet, at den unge ikke er uddannelsesparat, skal du som forælder tage stilling til, om du ønsker din søn/datters uddannelsesparathed revurderet af den søgte uddannelsesinstitution.
  6. Du signerer uddannelsesplanen ved brug af NemID, efter at din søn/datter har logget sig på med sit UNI-login. Blot én forældremyndighedsindehaver skal godkende uddannelsesplanen. Dette skal ske senest 1. marts.
  7. UU-vejlederen sender den samlede ansøgning/uddannelsesplan.

Få evt. mere information i UNICS vejledning til forældre.