Få hjemmesiden læst højt ved hjælp af adgangforalle.dk

Søg på sonderborgkommune.dk

Søgefelt

Andre gymnasiale muligheder

I Danmark findes der alternative gymnasiale veje at gå, hvis du drømmer om at blive klar til en videregående uddannelse. Studenterkursus (2-årig STX), HF-enkeltfag og gymnasial supplering er uddannelser, der også kan åbne døre til drømmeuddannelsen.
Opdateret 15.02.2019

Det er ikke altid en mulighed eller et ønske at gå den direkte vej fra grundskolen og over i en gymnasial uddannelse. Måske har du været ude at arbejde efter 9. eller 10. klasse, taget en erhvervsuddannelse eller bare ikke haft lyst til at gå den vej flertallet går. Måske har du allerede taget en gymnasial uddannelse, men mangler nogle fag for at opfylde kravene på din drømmeuddannelse eller du kan ikke se dig selv tage en fuld gymnasial uddannelse. Der er heldigvis alternative muligheder.

Studenterkursus (2-årig STX), HF-enkeltfag og gymnasial supplering åbner op for at nå målet om en videregående uddannelse på en anderledes måde.

Gymnasial supplering